Når du låner penge på nettet, kan du nemt komme til at lave et par fejl, der kan have store konsekvenser for dine lån eller din privatøkonomi.
Derfor gælder det naturligvis om at styre uden om disse fejl, når du skal i gang med at låne penge online. Heldigvis er det relativt nemt ikke at begå disse fejl, hvis du bare sørger for ikke at have hovedet under armen, når du skal til at låne.
Låner mere end du har råd til at afdrage på
Lån på nettet er i den grad fristende. Det er en nem måde at få flere penge ind på sin konto, og det kræver ikke meget mere end et par klik med musen. Men en fejl mange mennesker begår, når de skal låne penge, er, at de ikke holder øje med, hvor høj deres månedlige ydelse bliver.
Så ender de med at sidde med et lån med en højere månedlig ydelse, end de har råd til at betale. Skal du låne penge på nettet, er det derfor en god ide at få dig et lån, som du rent faktisk har råd til at betale af på.
Læser ikke betingelserne igennem
En anden stor fejl er, at du ikke får læst betingelserne igennem. Det kan være nemt at bladre dem igennem hurtigt uden at læse det hele, når du opretter en konto på Facebook eller installerer et nyt program på din computer.
Men når det gælder et lån, står alle de essentielle elementer for lånet i disse betingelser. Så gør dig selv den tjeneste at læse dem igennem, også selvom det kan lyde tørt og kedeligt, da det er her, du finder alle de vigtige informationer om dit lån. Så kommer der ikke nogen ubehagelige overraskelser på et senere tidspunkt.
Glemmer at betale afdragene til tiden
Måske den største fejl af dem alle er, hvis du lader være med at betale afdragene til tiden. Først og fremmest bliver lånet meget dyrere, da der renterne bare bliver dyrere og dyrere, og renterne alene kan i sidste ende gøre lånet enormt dyrt for dig.
Derudover kan du i værste fald ende som dårlig betaler i RKI, hvilket lukker en masse døre for dig. Det gør det eksempelvis svært at låne penge nye steder. Så husk at betale dine afdrag til tiden, hvis du ikke gider at ende ud med et meget dyrere lån eller på en liste i RKI.